
Aktiv pause med udsigt til banen
Fra opholdsområdet under solsejlene er der fuldt overblik over både lege- og træningsområdet – perfekt til en afslappende pause, mens børnene er i gang.
By
Vordingborg
Produktkategori
Område
Idrætsanlæg
Byggeår
2024
I Vordingborg IF ønskede man at gøre indgangsområdet til klubbens fodboldbaner mere indbydende og anvendeligt for flere grupper med et område, der fremmer motion, sundhed og interessen for foreningslivet.
Oprindeligt drømte man “bare” om en ny multibane, men med økonomisk opbakning fra både fonde, puljer, lokale sponsorer og privatpersoner kunne man hæve ambitionerne – og resultatet blev en stor aktivitetsplads med både multibane, pannabane, fitnessområde, archball-bord, balancebane og opholdspladser med overdækning.
Alle elementer er i matchende blå nuancer, der afspejler klubbens farver og skaber et harmonisk helhedsindtryk i området.
En aktivitetsplads for alle
Aktivitetspladsen er for alle – også dem, der ikke er medlem af klubben. Det er blandt andet et oplagt mål for dagens gåtur for den lokale dagpleje eller børnehave samt byens seniormotionister. Det er også et fantastisk sted at tage hen i weekenden med venner, børn og børnebørn – eller bruge som et stop på løberuten, hvis der skal suppleres med lidt fitness.
Derudover indbyder pladsen de yngre medlemmer til at komme lidt tidligere til træning eller blive hængende lidt længere efter, og det er også muligt for forældre at tage yngre søskende med for at lege, mens storebror eller storesøster er til fodboldtræning.
Baner til boldspil
Med både pannabane og vores populære THOR multibane er der rig mulighed for at give sig i kast med alverdens boldspil. Pannabanen giver et højt tempo i boldspillet, hvilket kan være super sjovt. På multibanen kan der spilles både på langs på de store mål og på to baner på tværs på de mindre sidemål.
Området danner også ramme om sociale boldaktiviteter som OMBOLD, hvor fællesskabet og glæden ved spillet er i centrum.
Archball og udendørs fitness
Det buede archballbord sikrer god underholdning med masser af aktivitet og et hav af spilmuligheder til f.eks. fodbold, volleyball, bordtennis og spillet teqball.
Er du mere til udendørs fitness, så kast dig over træning i styrketræningsanlægget TRESSfit Pro. Her kan der trænes crossfit, udstrækning og eksplosive træningsøvelser – op til 15 personer samtidig. Udstyret er vedligeholdelsesfrit og ideelt til både individuel træning og gruppetræning.
Balancebane med ophold og afslapning i det fri
Den store forhindringsbane fra vores Wonderland-serie er perfekt til de mindste børn, som kan bruge banen til at styrke både smidighed, balance og koordination gennem leg. Banen har bl.a. balancebom, klatrevæg, plankebro, snoet rebstige, rebbro og et kravlenet – så der er masser af vidunderlige udfordringer!
Der er også tænkt på komfort og samvær: Området indeholder et opholdsområde med bord-bænkesæt i genbrugsplast samt et trekantet solsejl i stål, som skaber skygge og indbyder til at tage en pause, mens børnene leger.
Aktiv pause med udsigt til banen
Fra opholdsområdet under solsejlene er der fuldt overblik over både lege- og træningsområdet – perfekt til en afslappende pause, mens børnene er i gang.
Flere aktiviteter samlet ét sted
Med både Archball, pannabane, multibane, funktionel fitness og balancebane er der masser af mulighed for at skifte aktivitet – uden at forlade området.
Slidstærkt område til intensiv brug
Alle elementer er valgt til at modstå hyppig brug og skiftende vejr – fra stålkonstruktioner til genbrugsplast og gummielementer.
Lokalt aftryk og stærke rødder
Det største bidrag til Aktivitetspladsen kom fra Alex Olsen Fonden, som bysbarnet og landsholdslegenden Morten Olsen står bag og skabte i sin fars navn tilbage i 1989. Morten Olsen deltog i indvielsen af Aktivitetspladsen – og delte i den forbindelse gode minder om starten af hans karriere, der netop begyndte på de samme baner, som de nye generationer i Vordingborg IF løber rundt på i dag.
Spørg efter DWG fil på Arena mål 300 x 200 cm til Thor multibaner
På kortet kan du se præcis, hvor dette projekt er placeret. Så kan du nemt finde det, hvis du vil tage dertil og se det i virkeligheden.
Ved at bruge knapperne på kortet (+ og -) kan du zoome ud og se andre projekter i nærheden. Måske har du også lyst til at besøge andre projekter og få mere inspiration.
Vores vigtigste opgave er at hjælpe dig med at gøre dine idéer til virkelighed. Kontakt os til en snak om mulighederne – det er naturligvis helt uforpligtende!
Gå på udforskning i vores store udvalg af projekter. Se nogle af vores aktivitetsområder nedenunder, som er placeret ved både skoler og idrætsanlæg.