Inspirationen til renoveringen af torvet er hentet fra navnet Mölndal, som betyder "mølle" og "dal." Torvet er opdelt i forskellige felter af granit, som pryder det nye samlingssted. Disse felter fortæller historien om det gamle og nye Mölndal. Med vandspil, lydinstallationer og effektfuld belysning skal torvet føles indbydende og hyggeligt året rundt.
Statuen Albert, skabt af kunstneren Lars Spaak, har tidligere prydet torvet og sidder nu igen med sin sæk mel på et møllehjul, mens han fortæller historier om det gamle Mölndal. Lige i nærheden er der opsat borde og bænke fra Mobilis Designs møbelserie PICTOR. Parkmøblerne er pulverlakeret i RAL 7011 Iron Grey, en grå nuance, der genkendes i granitbelægningen og også på Albert, der sidder i skyggen under træerne.
Sæt dig ned et øjeblik næste gang du er i Mölndal – der er masser af plads ved de fem siddegrupper. Nyd en kop kaffe og lyt til mølleren Alberts anekdoter om det gamle Mölndal. Han har mange historier at fortælle.