Sort container udenfor på grønt græs med hvid tekst TRESS på siden, træningsstativer uden på containeren o gtre personer der er i gang med at træne

TRESS fitnesscontainer: et helt nyt niveau af udendørs træning

Vores nye TRESS fitnesscontainer er en komplet træningsløsning i en mobil container fyldt med udstyr og udendørs racks. Den såkaldte Fitness Container Premium giver mulighed for funktionel udendørs træning – hvor som helst, når som helst og året rundt. Udstyret er professionelt, opsætningen klarer vi og løsningen er ideel for skoler, boligområder, klubber og foreninger, kommuner eller virksomheder.

Det er en enkel måde at skabe aktive uderum uden at bygge om, etablere en helt ny bygning eller gå på kompromis med kvaliteten. Forestil jer en komplet træningsløsning, klar til brug, samlet i en robust container, der kan placeres lige præcis dér, hvor I har brug for den.

Hvad er Fitness Container Premium?

Vores TRESS Fitness Container Premium er en komplet træningsløsning integreret i en robust 20-fods container. Containeren er designet til udendørs brug hele året: Den er isoleret, ventileret og udstyret med en omfattende el-installation, der inkluderer sensorstyret lys og forskellige strømudtag.

Indvendigt opbevares alt udstyr sikkert og organiseret i et smart reolsystem. Udvendigt er der racks, pull-up bars og stativer, hvor man kan træne på en masse forskellige måder. Hele løsningen leveres færdigmonteret og opsættes af erfarne montører. På den måde kan containeren tages i brug fra dag ét, så der hurtigt er klar til træning.

Se TRESS Fitness Container Premium her

Hvad følger med i fitnesscontaineren?

Fitnesscontaineren leveres med en gennemført standardpakke, der gør det nemt at komme godt i gang, uanset om I træner styrke, funktionelt, i hold eller individuelt. Og hvis der er særlige ønsker til udstyr – f.eks. ekstra vægtstænger, specifikke kettlebells eller noget helt tredje – kan containeren selvfølgelig tilpasses, så den matcher jeres træningsform og målgruppe.

Løsningen inkluderer som standard:

Container og installation

  • 20" isoleret container med ventilation
  • Mavako Flexlock 1500 containerlås (Grade 5 – forsikringsgodkendt)
  • Elpakke:
    • 1 x gruppetavle indvendigt
    • 1 x 380V/32A indtag
    • 2 x loftlys med sensor
    • 1 x 220V med 3 udtag
    • 1 x 380V/16A udtag

Indvendigt udstyr og opbevaring

  • Hylder til håndvægte, kettlebells, vægtskiver og bolde
  • Vægophæng til vægtstænger
  • Olympiske vægtstænger
  • HEX Dumbbells 1–14 kg
  • Vægtskiver 2,5–25 kg
  • Slam Balls 5–15 kg
  • Powerbands 11–79 kg
  • Plyo Box Soft sæt

Udvendige træningsstationer

  • Udvendige racks
  • Flying Pull Up Bars
  • Dip-stativ
  • Udendørs gymnastikringe
  • Battle Rope (6 meter)

Service og opstart

  • Levering
  • Opsætning
  • Overlevering med gennemgang

Se fitnesscontaineren i brug

Træningsløsning skabt til alsidig træning for alle niveauer

Fitness Container Premium er meget mere end opbevaring af træningsudstyr. Den er tænkt som et komplet, fleksibelt og inspirerende træningsmiljø, hvor både nybegyndere og erfarne kan udfolde sig og træne alene eller sammen med andre – og man kan træne, lige som man foretrækker.

Funktionel styrketræning

Med kettlebells, vægtstænger, dumbbells og powerbands er der rig mulighed for at træne hele kroppen med frie, naturlige bevægelser. Det er en effektiv måde at opbygge både styrke og stabilitet, uanset hvor man er i sin træning.

Crossfit

Containerens udstyr og de udvendige racks passer perfekt til intensive crossfit-sessions og varierede daglige træningspas. Her er der mulighed for både tunge løft, eksplosive øvelser og træning med egen kropsvægt – alt sammen samlet ét sted.

Cirkeltræning og HIIT

Med plads til op til 20 personer ad gangen er containeren oplagt til stationstræning og HIIT-formatet. Det er nemt at tilpasse øvelser og niveauer efter behov, og det gør løsningen velegnet til alt fra fællesskabstræning i boligområder til holdtræning i skoler og klubber.

Træning med egen kropsvægt

Flying Pull Up Bars, gymnastikringe, dips og battle ropes giver masser af muligheder for at træne effektivt uden brug af vægte. Her kan man arbejde med styrke, teknik og udholdenhed, hvor kun kroppen bruges som modstand.

Hvem kan bruge fitnesscontaineren?

Unge, voksne, seniorer og både nybegyndere og øvede trænere kan bruge fitnesscontaineren. Den er nemlig skabt til at gøre træning nemt, fleksibelt og tilgængeligt, uanset alder, niveau eller formål. Fordi containeren indeholder så mange forskellige redskaber og stationer, er det let at tilpasse træningen – og dermed også løsningen – til forskellige typer udemiljøer og områder. Den passer lige godt ind i skolegården, på fodboldbanen, i parken eller i boligområdet: kort sagt i alt fra offentlige til private områder.

Skoler og klubber

Det er ikke altid let at finde plads til mere bevægelse i skoledagen eller klubhverdagen – især hvis der ikke, for eksempel, er en hal ledig eller midler til at bygge noget helt nyt. Her er fitnesscontaineren en smart genvej: Den giver jer et fleksibelt træningsmiljø, som kan stå i skolegården, ved klubhuset eller hvor der ellers er brug for det.

Den passer især godt til unge over 14 år og fungerer både i idrætsundervisningen, til valgfag og aktive frikvarterer – men også i klubber og foreninger, hvor det er fedt at supplere træning og bevægelse med mulighed for styrketræning.

Boligområder og kommunale fællesarealer

Vil I gøre det lettere for folk at være aktive tæt på hjemmet? En fitnesscontainer kan være med til at puste nyt liv i boligområdets fællesområder, den offentlige park eller andre lignende områder, der måske trænger til mere aktivitet og fællesskab.

I disse typer udemiljøer er fitnesscontaineren genial, fordi den er nem at placere på begrænset plads, ikke kræver meget vedligehold og samtidig skaber et åbent, uformelt træningsmiljø, som kan bruges hele året.

Virksomheder og arbejdspladser

Træning i arbejdstiden? Ja tak. Træning med let tilgængelighed lige efter arbejde? Også ja tak! Med en fitnesscontainer på arbejdspladsens udendørsområde bliver det nemt at tage en aktiv pause, mødes til fyraftenstræning eller styrke trivslen med små holdforløb, hverdagsudfordringer eller teamdage.

Løsningen kræver hverken nybyggeri eller ombygning – men viser, at I tager sundhed og medarbejdernes velvære seriøst. Det hele er samlet ét sted, og det er lige til at tage i brug – helt perfekt til jer, der gerne vil tilbyde noget ekstra uden alt bøvlet.

Vælg det smartere alternativ til traditionelle træningsområder

Hvorfor grave jord op, bygge nyt eller flytte rundt på lokaler, når I kan få en komplet træningsløsning leveret færdig og klar til brug? Med andre ord: Hvorfor gøre det på den gamle måde, når fitnesscontaineren er smartere, nemmere og hurtigere at få op at køre?

Der er mange, der gerne vil skabe mere bevægelse, men færre, der har budget, tid eller plads til at bygge nyt. I stedet for at anlægge et permanent udendørs anlæg, der kræver støbning, gravearbejde og planlægning – eller indrette et indendørs træningslokale med dyre installationer – får I en løsning, der er:

  • Klar til brug ved levering
  • Mobil og flytbar, hvis behovene ændrer sig
  • Let at placere, uanset om det er asfalt, græs eller grus
  • Sikker og lukket, så udstyret holder og ikke forsvinder
  • Bygget til danske forhold – og til alle årstider

Fuld service – vi gør det nemt for jer

Det skal være nemt at komme godt i gang med træningen. Derfor sørger vi for både rådgivning og tilpasning af udstyr og andre behov, levering og montering samt en grundig overlevering og gennemgang, så I har styr på det hele og er klar til træning med det samme.

Virker det som lige det, I har brug for? Så udfyld formularen nedenunder og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om jeres muligheder med fitnesscontaineren.

Hvor meget plads kræver containeren?

Containeren fylder 6 x 2,4 meter i grundflade; det svarer til en standard 20-fods container. Inkl. de udendørs racks anbefaler vi 24m², så der er plads til både udstyr og folk, der træner – og gerne mere, alt efter hvor meget udstyr der skal bruges, og hvor mange der skal bruge området samtidig.

Kan udstyret stå ude hele året?

Ja, fitnesscontaineren og de udendørs racks kan sagtens stå ude hele året. Alt det udvendige udstyr er lavet til at kunne tåle det danske vejr, og containeren er både isoleret og ventileret, så det udstyr, der opbevares indendørs, også holder sig tørt og i god stand året rundt.

Hvordan sikres containeren mod tyveri?

Containeren er udstyret med en MAVAKO Flexlock 1500, som er et patenteret aflåsningssystem, der er testet og godkendt i højeste sikkerhedsklasse (SSF 1051 klasse 5) og giver en solid, fleksibel og pålidelig sikring af containerens indhold. Låsen er desuden designet til at modstå både mekanisk påvirkning og det danske vejr.

Hvad kræver det at få installeret strøm?

Containeren kommer med en komplet elpakke og et 380V/32A indtag. For at kunne tage den i brug, skal der være adgang til strøm på stedet, og tilslutningen skal foretages af en autoriseret el-installatør. Vi hjælper selvfølgelig gerne med vejledning undervejs.

Hvor mange kan træne ad gangen?

Der kan typisk være op til 20 personer i gang på én gang, især ved cirkeltræning eller lignende, men det afhænger selvfølgelig af, hvordan I indretter træningen. Det gør containeren super velegnet til holdtræning, undervisning eller mindre grupper.

Kan vi få udstyret tilpasset vores behov?

Ja, helt sikkert. Udstyrspakken kan tilpasses, så den passer til lige præcis jeres brugere. Har I brug for ekstra kettlebells, flere stænger eller noget helt tredje, finder vi en løsning, der matcher.

Er installation og levering inkluderet?

Ja, som udgangspunkt er både levering, opsætning og overlevering inkluderet i prisen. Det kræver dog, at adgangsforholdene er i orden, og at der er mulighed for strømtilslutning på stedet. Vi aftaler selvfølgelig det hele med jer på forhånd, så I ved præcis, hvad I kan forvente.

Er containeren godkendt efter gældende standarder?

Ja, fitnesscontaineren lever op til EN 16630, som er den gældende standard for stationært udendørs træningsudstyr. Det betyder, at sikkerheden og kvaliteten er i orden.

Kan vi flytte containeren til en anden placering?

Ja, og det er faktisk en af de store fordele ved at vælge fitnesscontaineren. Containeren er mobil, så hvis jeres behov ændrer sig, kan den flyttes til en ny placering med kran eller lastbil. Vi kan også hjælpe med råd og vejledning til placering og flytning, hvis det bliver aktuelt.

Hvordan vedligeholder man udstyret?

Det kræver ikke meget. Vi anbefaler, at I tjekker udstyret og træningsstationerne løbende – især efter storm eller hårdt vejr. En hurtig rengøring og et visuelt tjek i ny og næ er som regel nok, og containeren beskytter det hele godt, så der er ikke meget bøvl med vedligehold.